Kommunikation og samfund
– Kommunikation/it A
– Design B
Studieretningen findes i Nakskov.
Studieretningen er for dig, der vil arbejde projektorienteret med temaer som f.eks. kommunikationsteori, design, kreative processer, kulturtemaer, teknik i nye og traditionelle medier samt samfundsmæssige konsekvenser og muligheder. Du kommer til at arbejde med hjemmesider, reklamekampagner og kommunikation via plakater og logoer, som du selv designer.
Studieretningens særlige profil giver dig adgang til et væld af uddannelser.
Er du en idémager?
Studieretningen er perfekt for dig, der er fyldt med gode idéer, og som har lyst til at sætte ting i gang.
Du vil ofte arbejde projektorienteret med temaer som kommunikationsteori, design, kreative processer, kulturtemaer, teknik i nye og traditionelle medier og samfundsmæssige konsekvenser og muligheder. Du lærer at lave websites, plakater, logo og film. Du skal arbejde både teoretisk og praktisk med at søge, finde, bearbejde og formidle information, både med lokalt og internationalt sigte.
Du skal inden for innovationsområdet arbejde med systematisk idéudvikling samt skabe grundlaget for en virksomhed, – måske din egen – gennem markedsanalyser, opstilling af budget og en virksomhedsplan.